Backup af fag i Commons
Ønsker man at genbruge eller sikkerhedskopiere materiale fra et igangværende eller netop afsluttet fag, kan man tage backup af faget via Commons.
Denne vejledning viser hvordan du uploader et fag til Commons således, at det kun er tilgængeligt for dig selv.
- Når du er inde i det fag, du ønsker at tage backup af, går du ind i fagets Indstillinger.
- I menuen til højre vælger du Del til Commons.
- Vælg Kun mig.
- Angiv en sigende titel - fagets titel vil automatisk blive overført, men du kan ændre denne, hvis du ønsker det.
- Indtast en beskrivelse.
- Tilføj et billede ved at klikke på Klik for at ændre.
Du har mulighed for enten at uploade et billede fra din computer eller søge efter et billede, der passer til. Med udgangspunkt i fagets titel, vil der være nogle forslag.
Ønsker du at anvende et fremsøgt billede, klikker du på det ønskede billede, hvormed det vælges.
Ønsker du at tilføje tags og angive niveau, er der mulighed for det.
Når du er færdig med at udfylde formularen, klikker du på Del-knappen, og en kopi af faget uploades i Commons.
Fagkopien er at finde under Delt i Commons.
Bemærk, at du kun tager backup af fagets struktur, materiale og opgaver (det indhold, du har lagt ind i faget) - kursisters afleveringer følger ikke med.